FRAGT FRA KUN 49 KR.
LEVERING 2-5 HVERDAGE
STORT SORTIMENT
E-MÆRKET GODKENDT

Handelsbetingelser

1.   Generelle oplysninger

Handelsbetingelserne gælder for forbrugeres køb af varer på e-byggemarkedet.dk

e-byggemarkedet ApS
Gråmejsevej 43
8800 Viborg
Cvr.: 44 53 09 37
Tlf.: 41 58 01 00
E-mail.: salg@e-byggemarkedet.dk 

 

2.   Betaling

Hos e-byggemarkedet ApS kan du betale med følgende betalingskort: Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro og Mobilepay.

Ved betaling med Mastercard Debit, Visa Electron, som er et debetkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort indtil vi trækker eller afviser betalingen.

Beløbet trækkes når varen sendes, ved dellevering trækkes kun beløbet for de varer som er afsendt.

Hvis der er bestilt flere varer på en delordre, og én eller flere af varerne ikke leveres med det samme, trækker vi først betalingen for den eller disse varer når alle varerne i delordren afsendes.

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller

2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

 

3.   Levering

Vi tilbyder levering af varer til adresser i Danmark, dog ikke til Færøerne og Grønland, samt ikke-brofaste øer. Ønskes levering til ikke-brofaste øer, kan der forespørges på fragtpris ved at kontakte vores kundeservice inden bestilling.

Varerne leveres typisk indenfor 1-4 hverdage. Nogle special- og bestillingsvarer kan have leveringstid på op til 8 uger efter din bestilling. Forventet leveringstid vil fremgå under de enkelte produkter i webshoppen, bemærk denne kun er vejledende. fremgår af hjemmesiden.

Alle varer sendes direkte fra vores leverandørers lager i Danmark.

Vi tilbyder følgende leveringsformer: PostNord pakke med omdeling, PostNord pakke til Pakkeshop/pakkeboks, GLS med omdeling, GLS pakkeshop/pakkeboks, Bring, Dao og fragtmand samt andre transportører, som samarbejder med vores leverandører. Valg af transportører til den enkelte ordre sker på baggrund af vægt og/eller rumfang på varerne i indkøbskurven. Da ordrer leveres med eksterne transportfirmaer, kan e-byggemarkedet.dk ikke garantere at du modtager varen på den vejledende/ønskede leveringsdato, ej heller levering på bestemte tidspunkter på dagen, vi bestræber os dog altid på at overholde vores leveringstider.
Alle varer sendt som pakker med ovennævnte fragtfirma giver dig et track&trace nummer, så du kan følge din varer. Ved alle større varer sendt som stykgods, vil du modtage en mail fra os dagen før/på dagen, hvor varen sendes – ved de fleste større ordre vil vognmanden også ringe inden levering.

Alle varer sendt som pakker med ovennævnte fragtfirma giver dig et track&trace nummer, så du kan følge din varer. Ved alle større varer sendt som stykgods, vil du modtage en mail fra os dagen før/på dagen, hvor varen sendes. 

Du kan vælge at varen må stilles, du kan skrive i kommentarfeltet hvor fragtmanden må stille pakken. Vær opmærksom på at dette er på eget ansvar. Dette er for at undgå at kunden bliver udsat for ekstra betaling for genudkørsel hvis chaufføren ikke finder nogen hjemme på adressen. Risikoovergang sker når ordren er leveret på modtagers adresse. Vælges det ikke at pakken må stilles tages varerne med retur og du skal betale for en genudkørsel.
Hvis der ikke vælges at varen må stilles uden kvittering, kan det kræve at du selv er der til at modtage varerne – Kontakt vores kundeservice for nærmere information på salg@e-byggemarkedet.dk.

Levering af større ordre som f.eks. isolering, armering, limtræ osv. sker som udgangspunkt ”til kantsten”. Levering kan ske med en stor lastbil (sættevogn). Det er derfor ikke muligt at levere på veje med begrænset fremkommelighed, samt veje uden gennemkørsel; f.eks. snævre sommerhusområder, koloni- og haveforeninger, hvor levering vil ske til evt. fælles p-plads eller hvor chauffør skønner det muligt. Det er udelukkende chaufførens afgørelse. Ligesom du dækker eventuelle omkostninger der følger af, at du ikke kan modtage varerne til det aftalte leveringstidspunkt.

Vi anbefaler at du undersøger produktet for fejl og mangler umiddelbart efter modtagelsen. Opdager du at varen ikke er komplet eller har taget skade under transport, beder vi dig hurtigst muligt, dog senest dage efter levering indsende en reklamation til os via salg@e-byggemarkedet.dk.

 

4.   Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos e-byggemarkedet ApS.  

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til salg@e-byggemarkedet.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

 

4.1  Sådan fortryder du

Du fortryder ved at give os klar besked herom ved at sende en mail til salg@e-byggemarkedet.dk

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om at du fortryder.

Du kan også benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er gengivet sidst i disse handelsbetingelser, men dette er ikke obligatorisk.

Fortrydelsesfristen er overholdt hvis du sender din meddelelse om at du fortryder købet inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

4.2  Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Der gøres opmærksom på, at varer købt som pakke-køb/samkøb eller varer købt med minimum køb kun kan returneres som hele pakke-køb eller som minimum det der er sat på som minimum køb.

 

4.3  Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, forventer vi, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, at du har givet besked om fortrydelse, og uden unødig forsinkelse og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Du skal kontakte os inden du sender varen retur, så vi kan oplyse, hvortil varen skal sendes retur. Dette skyldes, at vi ikke har en fast adresse til returforsendelser, men varen skal tilbage til den leverandør som har leveret. Du kan kontakte os på salg@e-byggemarkedet.dk for yderligere informationer herom.

Du skal selv betale for udgifterne i forbindelse med returnering af varerne, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Visse varer kan ikke returneres som normale pakker eller paller, da disse typiske er varer med store dimensioner (høj vægt/lange længder/stor volumen). Dette kan f.eks. gælder for: isolering, armering, træ og plader.

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 10.000,- inkl. moms.

Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Vi modtager ikke returvarer, som sendes direkte til vores adressen.


4.4 Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde som den fungerer på. Du må derfor gerne åbne varen, men ikke samle og tage varen i brug, fx må du ikke samle et møbel, en maskine, værktøj eller andet og tage det i brug.

Hvis varen er håndteret udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få leveringsomkostningerne tilbage.

Du bedes tilbagelevere varen i originalemballagen. Emballagen må åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for. Derfor råder vi dig til ikke at påklistre mærkater eller skrive direkte på producentens originalemballage.

Du bør desuden sørge for at varen er forsvarligt indpakket når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

 

4.4  Tilbagebetaling af købsbeløbet

Når du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betalingen modtaget fra dig vedrørende varen, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet indtil vi har modtaget varerne retur, eller til medmindre du har fremsendt dokumentation for at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

 

4.5  Undtagelser til fortrydelsesretten

Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller som har fået et tydelig personligt præg, som fx vinduer og døre samt andre varer der fremstilles efter mål osv.

Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen, levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt,

 

5.   Reklamationsret

Når du handler hos e-byggemarkedet som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har 2 års reklamationsret hvis varen har en mangel. En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel. Reklamationsretten regnes fra leveringsdatoen.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) leveringsomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine leveringsomkostninger.  

Vil du reklamere over en mangel ved varen, beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse hvad problemet er. Vedhæft gerne billeder, da det gør det nemmere for os at finde fejlen, og det minimerer ekspeditionstiden for reklamationen. Bemærk at det anbefales at varen ikke må tages i brug før en evt. reklamation er færdigbehandlet.

Medmindre andet er aftalt, sendes varen til vores leverandør. Vi oplyser om adressen i vores dialog.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.  

Bemærk at der kan forekomme små undvigelser.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

6.   Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger alene til den leverandør/transportør, som i henhold til aftale med dig, skal levere varen på leveringsstedet.

Personoplysningerne registreres hos e-byggemarkedet ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige på www.e-byggemarkedet.dk er Daniel Degn Nielsen.  

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: salg@e-byggemarkedet.dk

 

7.   Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte salg@e-byggemarkedet.dk.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

 

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her http://ec.europa.eu/odr

 

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 10.04.2024

 

 

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Hent fortrydelsesformular